Forfatter: Marie Rud Hansen

Den forælder, hvor børnene ikke har deres adresse, er samværsforælderen. Den forælder, hvor børnene har deres adresse, er bopælsforælder. Barnet har ret til samvær med samværsforælderen.

Samværsaftaler
Det er bedst for jeres barn/børn, hvis I selv kan aftale, hvor meget samvær, der skal være.

Omfanget af samværet bestemmer I selv. Nogle forældre har en samværsaftale, der hedder 12/2, hvilket betyder, at børnene er hos samværsforælderen hver anden weekend, mens andre har en samværsaftale, der hedder 7/7, hvilket betyder, at børnene er lige meget hos begge forældre. Samværsaftaler veksler imellem disse to ”yderpunkter”.

Samværsafgørelse – samværsresolution
Det er imidlertid ikke altid, at det er muligt for jer som forældre at blive enige om, hvordan børnene skal deles. Kan I ikke blive enige, kan I anmode Familieretshuset om hjælp til at indgå en aftale. Hvis det heller ikke er muligt for jer at blive enige om samværet under et møde i Familieretshuset, er der to scenarier:

• Familieretshuset træffer afgørelse om samværet
• Familieretten træffer afgørelse om samværet

Det kan være en god idé at søge rådgivning hos en familieadvokat, inden I lader sagen gå videre til Familieretshuset. Vores erfaring er, at advokatbistand tidligt i forløbet i mange tilfælde kan reducere de konflikter, der måtte opstå. Desuden vil der kunne opnås en aftale langt hurtigere, da Familieretshuset desværre har lange sagsbehandlingstider.

Tvangsudlevering af barnet med Familierettens bistand
Hvis den ene forældre nægter at udlevere barnet i henhold til en samværsaftale eller en samværsafgørelse, kan den forælder, der ikke får barnet udleveret, anmode Familieretten om bistand til at få barnet udleveret. I sidste ende kan det ende med, at Familieretten er nødt til at foretage en tvangsudlevering af barnet, men heldigvis findes der som regel en løsning, inden det kommer så vidt.

Kontakt advokat Marie Rud Hansen på mrh@kasus-advokater.dk eller på 33 60 30 31, hvis du ønsker at høre mere om samvær.

Hvis du opretter en fremtidsfuldmagt, bestemmer du selv, hvem der skal træffe beslutninger på dine vegne, hvis du på et tidspunkt ikke længere selv kan gøre det som følge af sygdom, svækket mentalt helbred eller lignende.

Ved oprettelse af en fremtidsfuldmagt får du således indflydelse på din situation, hvis du mister evnen til at handle på dine egne vegne.

Det særlige ved en fremtidsfuldmagt er, at den kun bliver aktuel, hvis du på et tidspunkt – og efter udtalelse fra din læge – ikke selv er i stand til at varetage dine forhold. Det er altså ikke sikkert, at din fremtidsfuldmagt nogensinde bliver taget i brug. Men skulle det blive aktuelt, kan det være en fordel at have en fremtidsfuldmagt.

Har du ikke en fremtidsfuldmagt, er det eneste anden løsning, at der iværksættes et værgemål for dig, hvis du mister evnen til at træffe beslutninger på dine egne vegne.

Fremtidsfuldmagt eller værgemål

Nedenfor kan du læse om nogle af de forskelle, der er ved et værgemål og ved en fremtidsfuldmagt:

• Det tager væsentligt længere tid at få etableret et værgemål, end det gør at få en fremtidsfuldmagt sat i kraft.
• I en fremtidsfuldmagt er det dig, der bestemmer hvem og hvor mange, der skal handle på dine vegne, hvis du ikke selv kan.
• Ved et værgemål er det Familieretshuset, der bestemmer, hvem der skal være din værge, og der kan kun være én værge. Eksempelvis kan begge dine børn ikke være værger for dig.
• I en fremtidsfuldmagt er det dig, der bestemmer hvilke rettigheder og pligter, din fuldmægtig(e) skal have på dine vegne.
• Ved et værgemål er det fastlagt i værgemålsloven, hvilke rettigheder og pligter en værge har.
• I en fremtidsfuldmagt kan du f.eks. bestemme, at din fuldmægtig(e) kan sælge dit hus. Ved et værgemål kræver det Familieretshusets tilladelse for, at din værge kan sælge dit hus.
• I en fremtidsfuldmagt kan du bestemme, at din fuldmægtig(e) kan give sig selv og evt. dine øvrige børn eller andre større økonomiske gaver (hvis du ønsker, at dine børn som fuldmægtige for dig skal kunne give dem selv gaver på dine vegne, kræver det en særlig formulering i fuldmagten).
• Hvis din værge ønsker at give større økonomiske gaver på dine vegne, f.eks. til dine børn, kræver det Familieretshusets tilladelse.
• I en fremtidsfuldmagt kan du selv bestemme, om din fuldmægtig(e) skal aflægge regnskab. En værge skal som udgangspunkt aflægge regnskab.

Fremtidsfuldmagten skal oprettes digitalt i fremtidsfuldmagtsregisteret og underskrives med NemID. Herefter skal du vedkende dig fremtidsfuldmagten for en notar.

Når fuldmagten er oprettet, er den ”hvilende”, og den får kun virkning, hvis fuldmagtsgiveren får brug for det, dvs. hvis fuldmagtsgiveren bliver ramt af demens eller anden sygdom. Det er Familieretshuset, der træffer afgørelse om, at fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft, og Familieretshuset fører et ”hvilende” tilsyn med, at fuldmægtigen varetager fuldmagtsgiverens interesser.

Kontakt advokat Marie Rud Hansen på mrh@kasus-advokater.dk eller på 33 60 30 31, hvis du ønsker at høre mere om fremtidsfuldmagter og værgemål, eller hvis du ønsker at få oprettet en fremtidsfuldmagt-

Hvis I som forældre går fra hinanden, skal I finde ud af, hvor børnene skal have deres adresse (bopæl).

Den forælder, som børnene har adresse hos, bliver ”bopælsforælder”, mens den anden forælder bliver ”samværsforælder”.

En bopælsforælder har flere rettigheder end en samværsforælder. F.eks. bestemmer bopælsforælderen, hvor børnene skal gå i vuggestue og i børnehave. Bopælsforælderen bestemmer også hvor i landet, at børnene skal bo.

Hvis bopælsforælderen vil flytte med børnene, skal bopælsforælderen underrette samværsforælderen herom senest 6 uger før flytningen. Herved har samværsforælderen mulighed for at indlede en sag om at få børnenes bopæl flyttet til samværsforælderen inden, flytningen finder sted.

Bopælsforælderen har krav på at få børnebidrag fra samværsforælderen, hvis samværsforælderen ikke opfylder sin forsørgelsesforpligtelse på anden vis. Du kan læse mere herom under emnet ”børnebidrag”.

Bopælsforælderen får børne- og ungeydelsen udbetalt.

Delt bopæl

Den 1. april 2019 blev der indført en ny regel om tvungen delt bopæl i tre måneder efter samlivsophævelsen. Den regel har vist sig ikke at fungere i praksis, da den ikke gavner børnene, og derfor er reglen blevet afskaffet igen.

Hvis I er enige om, at børnene skal have delt bopæl, kan I lave en aftale om det, som kan anmeldes til Familieretshuset, sådan at aftalen bliver registeret i CPR-registret. En aftale om delt bopæl betyder, at I som forældre i fællesskab skal træffe alle de overordnede beslutninger vedr. børnenes daglige liv, dvs. de beslutninger, som bopælsforælderen normalt træffer alene. Bopælsforælderen kan f.eks. ikke på egen hånd beslutte, hvilken daginstitution børnene skal gå i, eller hvor i landet børnene skal bo.

I kan lave en aftale om delt bopæl uanset hvilken samværsordning, I har, og I behøver heller ikke at bo tæt ved hinanden for at lave en aftale om delt bopæl.

Kontakt advokat Marie Rud Hansen på mrh@kasusadvokater.dk eller på 33 60 30 31, hvis du ønsker at høre mere om bopæl.

Hvis I har fælles børn, har I som udgangspunkt fælles forældremyndighed. Dette vedbliver I med at have, selvom I bliver skilt/går fra hinanden.

Fælles forældremyndighed betyder, at I som forældre i fælleskab skal træffe alle væsentlige beslutninger vedrørende jeres børn.

Væsentlige beslutninger omfatter blandt andet barnets navn, barnets religion, hvor barnet skal gå i skole og udstedelse af pas til barnet.

Når der er fælles forældremyndighed, er forældrene også i fællesskab værger for barnet, hvilket betyder, at forældrene  har ansvaret for barnets indtægter og formue.

Hvis du oplever, at du og den anden forælder ikke kan blive enige om beslutningerne omkring jeres barn/børn, eller hvis I har et meget højt konflikt niveau/samarbejdsvanskeligheder, kan den fælles forældremyndighed ophæves.

Er I uenige om, hvorvidt I fortsat skal have fælles forældremyndighed, er det Familieretten, der afgør om der skal være fælles forældremyndighed, eller om det kun er den ene af jer, der skal have forældremyndigheden. En sag om forældremyndighed indledes dog altid i Familieretshuset.

Selvom den ene forælder ikke har del i forældremyndigheden, har forælderen stadig ret til have samvær med barnet,

Har du brug for rådgivning eller sparring omkring forældremyndigheden over dine børn, er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Som advokat i en børnesag er det vigtigt, at advokaten virker konfliktnedtrappende og ikke konfliktoptrappende. Såfremt der er ved at opstå eller allerede er opstået en konflikt om børnene, er det vigtigt at forsøge at få konflikten nedtrappet, idet vi ofte ser, at børnene lider, når forældrene ikke kan enes om dem,

Kontakt advokat Marie Rud Hansen på mrh@kasus-advokater.dk eller på 33 60 30 31, hvis du ønsker at høre mere om forældremyndighed.

Det er arveloven, der bestemmer, hvem dine arvinger er. Du kan oprette et testamente, hvis du ønsker, at arven skal tilfalde nogle andre end dine arvinger efter arveloven, eller hvis du ønsker, at fordelingen af arven mellem dine arvinger skal være andeledes end arvelovens regler.

Der kan være mange forskellige grunde til at oprette et testamente. Sædvanlige grunde til at oprette et testamente er bl.a.:

1. Ægtefæller, der ønsker, at den længstlevende ægtefælle skal arve mere end efter de almindelige regler i arveloven, sådan at ægtefællen arver mere end børnene.
2. Par, der er et i forhold med sammenbragte børn (uanset om parret er gift eller ej).
3. Samlevende par, der ikke er gift, da de ellers ikke arver hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen
4. Par eller enlige, der ikke efterlader sig børn. I disse situationer kan et testamente desuden være med til at sikre en afgiftsbesparelse.
5. Forældre, der ønsker, at arven til deres børn skal tilhøre børnene som ”skilsmissesæreje”, hvilket betyder, at arven ikke skal deles med ægtefællen i tilfælde af en skilsmisse.

Arvinger efter arveloven

1. arveklasse: ægtefælle og børn

Hvis afdøde både efterlader sig ægtefælle og børn, deles arven med halvdelen til ægtefællen og den anden halvdel til børnene til deling. Er der ingen børn, arver ægtefællen det hele. Er der inden ægtefælle, arver børnene det hele.

2. arveklasse: Forældre og søskende

Hvis afdøde ikke efterlader sig ægtefælle eller børn (og deres efterkommere), deles arven mellem afdødes forældre med halvdelen til hver. Er en forælder død, arver forælderens børn i stedet, dvs. afdødes hel- og halvsøskende. Er søskende også døde, arver deres børn i stedet.

3. arveklasse: Bedsteforældre, moster, faster og onkel

Er der ingen forældre, søskende eller søskendebørn i live, arver de fire bedsteforældre hver en fjerdedel. Er en bedsteforælder død, arver dennes børn i stedet (dvs. din moster, faster, morbror eller farbror).

”4. arveklasse”: staten

Afdødes kusiner og fætre har ikke arveret. Såfremt man alene efterlader sig fætre og kusiner, arver statskassen.

En samlever er ikke en del af arveklasserne. Det indebærer, at din samlever ikke er arving efter dig. Ønsker du, at din samlever skal arve dig, skal du oprette testamente.

Tvangsarv og friarv

Arven efter dig består af to dele: en tvangsarv og en friarv. Din rådighed over tvangsarven er meget begrænset, hvorimod du har næsten fri rådighed over friarven. Tvangsarven udgør 25 % af din formue, og friarven udgør 75 %.

Din ægtefælle og dine børn (og deres efterkommere) er tvangsarvinger efter dig. Tvangsarven på 25 % deles med halvdelen til din ægtefælle og den anden halvdel til din børn til deling.

Friarven på 75 % kan du selv bestemme over i et testamente. Det er bl.a. muligt at testamentere hele friarven til din ægtefællen, eller til børnene eller kun det ene af børnene. Det kan også være, du ønsker at begunstige en velgørende organisation eller et barnebarn, eller et plejebarn.

Ugifte samlevende

Ugifte samlevende arver ikke efter hinanden. Det gælder uanset hvor længe, de har boet sammen, og uanset om de har børn sammen.

Hvis I har børn sammen, arver børnene alt, hvis en af jer dør. Børn kan som udgangspunkt ikke eje fast ejendom, og derfor vil den længstlevende af jer muligvis blive nødt til at sælge det hus, I har boet i, sådan at børnene kan få deres arv kontant. Det er en uhensigtsmæssig situation at skulle stå i, når man samtidigt lige har mistet. I et testamente kan I bestemme, at I skal arve hinanden som var I ægtefæller (udvidet samlevertestamente). Det indebærer, at den længstlevende af jer arver 87,5 % af den førstafdødes formue.

Kontakt advokat Marie Rud Hansen på mrh@kasus-advokater.dk eller på 33 60 30 31, hvis du ønsker at høre mere om testamente og arv, eller hvis du ønsker at få oprettet et testamente.