Privat

Ægteskab

Når man bliver gift, har det en række retsvirkninger, der har betydning både under ægteskabet og ved ægteskabets ophør i tilfælde af skilsmisse eller død. Når I bliver gift, har det bl.a. to vigtige retsvirkninger:

  1. I får formuefællesskab (delingsformue)
  2. I får arveret efter hinanden.

Formuefællesskabet betyder, at alt, hvad I hver især ejer – også den formue, I hver især havde inden ægteskabet – indgår i formuefællesskabet mellem jer. Formuefællesskabet gør, at der ved ægteskabets ophør ved enten separation eller skilsmisse skal ske en ligedeling af hver ægtefælles formue, hvis formuen udviser et plus på bundlinjen. Har den ene ægtefælle en negativ formue (dvs. gæld), deles kun den ægtefælles formue, som er positiv. Der er enkelte undtagelser fra reglen om ligedeling, og det gælder bl.a. pensioner, da hver ægtefælle beholder sin egen rimelige pensionsopsparing.

Det er muligt at aftale sig ud af reglerne om formuefælleskab, hvilket skal ske ved ægtepagt. Vi hjælper jer gerne med at oprette en ægtepagt om særeje.

Arveretten indebærer, at I automatisk arver hinanden, når en af jer dør. Hvis I ikke har børn, arver ægtefællen det hele. Har den afdøde børn (enten fælles eller fra et tidligere forhold), arver den længstlevende ægtefælle halvdelen af arven, mens børnene arver den anden halvdel af arven.

Ægtefæller, der har formuefællesskab og fælles børn, har som de eneste en automatisk ret til at sidde i uskiftet bo. Det vil sige, at den længstlevende kan beholde hele arven, indtil længstlevende selv dør. Har den ene af jer eller begge børn fra tidligere forhold, bør I overveje at oprette et testamente.

Vores specialister indenfor Ægteskab