Det er arveloven, der bestemmer, hvem dine arvinger er. Du kan oprette et testamente, hvis du ønsker, at arven skal tilfalde nogle andre end dine arvinger efter arveloven, eller hvis du ønsker, at fordelingen af arven mellem dine arvinger skal være andeledes end arvelovens regler.

Der kan være mange forskellige grunde til at oprette et testamente. Sædvanlige grunde til at oprette et testamente er bl.a.:

1. Ægtefæller, der ønsker, at den længstlevende ægtefælle skal arve mere end efter de almindelige regler i arveloven, sådan at ægtefællen arver mere end børnene.
2. Par, der er et i forhold med sammenbragte børn (uanset om parret er gift eller ej).
3. Samlevende par, der ikke er gift, da de ellers ikke arver hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen
4. Par eller enlige, der ikke efterlader sig børn. I disse situationer kan et testamente desuden være med til at sikre en afgiftsbesparelse.
5. Forældre, der ønsker, at arven til deres børn skal tilhøre børnene som ”skilsmissesæreje”, hvilket betyder, at arven ikke skal deles med ægtefællen i tilfælde af en skilsmisse.

Arvinger efter arveloven

1. arveklasse: ægtefælle og børn

Hvis afdøde både efterlader sig ægtefælle og børn, deles arven med halvdelen til ægtefællen og den anden halvdel til børnene til deling. Er der ingen børn, arver ægtefællen det hele. Er der inden ægtefælle, arver børnene det hele.

2. arveklasse: Forældre og søskende

Hvis afdøde ikke efterlader sig ægtefælle eller børn (og deres efterkommere), deles arven mellem afdødes forældre med halvdelen til hver. Er en forælder død, arver forælderens børn i stedet, dvs. afdødes hel- og halvsøskende. Er søskende også døde, arver deres børn i stedet.

3. arveklasse: Bedsteforældre, moster, faster og onkel

Er der ingen forældre, søskende eller søskendebørn i live, arver de fire bedsteforældre hver en fjerdedel. Er en bedsteforælder død, arver dennes børn i stedet (dvs. din moster, faster, morbror eller farbror).

”4. arveklasse”: staten

Afdødes kusiner og fætre har ikke arveret. Såfremt man alene efterlader sig fætre og kusiner, arver statskassen.

En samlever er ikke en del af arveklasserne. Det indebærer, at din samlever ikke er arving efter dig. Ønsker du, at din samlever skal arve dig, skal du oprette testamente.

Tvangsarv og friarv

Arven efter dig består af to dele: en tvangsarv og en friarv. Din rådighed over tvangsarven er meget begrænset, hvorimod du har næsten fri rådighed over friarven. Tvangsarven udgør 25 % af din formue, og friarven udgør 75 %.

Din ægtefælle og dine børn (og deres efterkommere) er tvangsarvinger efter dig. Tvangsarven på 25 % deles med halvdelen til din ægtefælle og den anden halvdel til din børn til deling.

Friarven på 75 % kan du selv bestemme over i et testamente. Det er bl.a. muligt at testamentere hele friarven til din ægtefællen, eller til børnene eller kun det ene af børnene. Det kan også være, du ønsker at begunstige en velgørende organisation eller et barnebarn, eller et plejebarn.

Ugifte samlevende

Ugifte samlevende arver ikke efter hinanden. Det gælder uanset hvor længe, de har boet sammen, og uanset om de har børn sammen.

Hvis I har børn sammen, arver børnene alt, hvis en af jer dør. Børn kan som udgangspunkt ikke eje fast ejendom, og derfor vil den længstlevende af jer muligvis blive nødt til at sælge det hus, I har boet i, sådan at børnene kan få deres arv kontant. Det er en uhensigtsmæssig situation at skulle stå i, når man samtidigt lige har mistet. I et testamente kan I bestemme, at I skal arve hinanden som var I ægtefæller (udvidet samlevertestamente). Det indebærer, at den længstlevende af jer arver 87,5 % af den førstafdødes formue.

Kontakt advokat Marie Rud Hansen på mrh@kasus-advokater.dk eller på 33 60 30 31, hvis du ønsker at høre mere om testamente og arv, eller hvis du ønsker at få oprettet et testamente.