Nye regler redder flere virksomheder
Nye regler redder flere virksomheder
Folketinget har her i foråret 2021 vedtaget nye regler om rekonstruktion af nødlidende virksomheder.
Målet med rekonstruktionsreglerne – de nye såvel som de tidligere – har hele tiden været at skabe mulighed for, at nødlidende virksomheder kan leve videre.
Reglerne indeholder således et system, hvorefter det er muligt med bindende virkning for kreditorerne at foretage frasalg af hele eller dele af virksomheden til et nyt selskab/en ny enhed, opnå betalingshenstand, evt. tvangsakkord eller en kombination af disse tre.
Reglerne om rekonstruktion har dog, siden disses vedtagelse for år tilbage, været kritiseret for at være for omstændelige, omkostnings- og tidskrævende at arbejde med. Dette er der til dels søgt rådet bod på med de nye/reviderede regler.
De nye regler byder på flere væsentlige ændringer ift. de tidligere. Af ændringerne kan navnlig nævnes følgende:
Regnskabskyndig tillidsmand – ikke længere obligatorisk
Ifølge de tidligere regler skulle skifteretten, udover at beskikke en eller flere rekonstruktører (så godt som altid i form af en eller flere advokater) tillige beskikke en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med rekonstruktionens indledning.
Den regnskabskyndige tillidsmands opgaver under rekonstruktionen er at skabe større validitet omkring det beløbsmæssige, for så vidt angår værdien af virksomhedens aktiver m.v., til brug for rekonstruktøren, kreditorernes og skifterettens beslutninger under rekonstruktionen.
Brugen af den obligatoriske regnskabskyndige tillidsmand har imidlertid været en årsagerne til, at rekonstruktionsreglerne har været kritiseret for at være for omstændelige og omkostningskrævende at bruge.
De nye regler stiller derfor ikke længere som ufravigeligt krav, at der udpeges en regnskabskyndig tillidsmand.
Rekonstruktøren har dog fortsat under en rekonstruktion efter de nye regler mulighed for at antage sagkyndig bistand, herunder assistance fra f.eks. en revisor, hvis dette skønnes nødvendigt.
Ligeledes er der efter de nye regler mulighed for, at skyldner og kreditorerne, efter nogle nærmere procedurer, i nogle tilfælde kan bevirke, at der skal udpeges en regnskabskyndig tillidsmand.
Konkurs ikke længere uundgåelig ved mislykket rekonstruktion
Når rekonstruktionsbehandlingen var indledt, indebar de tidligere regler, at man havde bevæget sig ned af et ”one way street”. – Enten lykkedes det at gennemføre en endelig rekonstruktion efter reglerne eller også blev skyldner (dvs. enheden/selskabet, hvori virksomheden drives) taget under konkursbehandling.
Efter de nye regler vil rekonstruktionen i visse tilfælde kunne bringes til ophør uden at der er opnået en endelig rekonstruktion.
Efter de nye regler skal kreditorerne imidlertid informeres om rekonstruktionsbehandlingens ophør og i den forbindelse vil der i praksis nok ofte ske dette, at en eller flere kreditorer ved modtagelse af en sådan meddelelse indleverer konkursbegæring. – Har man med andre ord først ”blottet” sin insolvens ved at begære rekonstruktion, så er risikoen for at det ender med konkurs, hvis rekonstruktionen bringes til ophør uden en gennemført rekonstruktion, fortsat nærliggende.
Mulighed for ”fasttrack” virksomhedsoverdragelse
Kravet om, at virksomhedsoverdragelse efter rekonstruktionsreglerne kun kan ske i overensstemmelse med et stadfæstet rekonstruktionsforslag er afskaffet.
Baggrunden er, at de gamle regler medførte, at der var en forholdsvis langstrakt procedure fra indledning af rekonstruktion til, at man rent faktisk stod med et stadfæstet rekonstruktionsforslag.
Førnævnte tidsmæssige faktor var uhensigtsmæssig, i forbindelse med rekonstruktioner med en planlagt virksomhedsoverdragelse. – Dels vil en virksomhed, der ligger stille være udsat for større og større værditab, efterhånden som tiden med stilstand går, dels har det altid været en udfordring i rekonstruktionssystemet, at virksomhedens drift under rekonstruktionen og det samtidige arbejde med selve rekonstruktionen, er en stor løbende likviditetsbelastning.
Med den nye, såkaldte ”fasttrack” procedure, kan virksomhedsoverdragelse ske forud for vedtagelse af en rekonstruktionsplan, dvs. tidligt i rekonstruktionsforløbet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for bevarelsen af værdien af virksomheden.
Ved muligheden for hurtigt at kunne sælge virksomheden ud af selskabet/enheden, der er under rekonstruktion, begrænses den stilstandsperiode, der medfører tab af virksomhedens værdi i et vist omfang + perioden med finansiering af virksomhedens drift under rekonstruktionen afkortes. – Dette er klare fordele set i forhold til de hidtidige regler.
Ændringer af reglerne omkring dækning fra Lønmodtagernes Garantifond
Efter de hidtidige regler er der ift. dækning fra Lønmodtagernes Garantifond væsentlig forskel på, om der sker virksomhedsoverdragelse under rekonstruktion eller konkurs, hvilket medfører fordele ved at foretage virksomhedsoverdragelse fra et konkursbo fremfor under en rekonstruktion.
Dette er ikke hensigtsmæssigt, idet der, for så vidt angår den virksomhed, der står med en ikke-uvæsentlig lønrestance, er en interesse for parterne i, at sælgeren (enheden/selskabet, hvori den nødlidende virksomhed drives) bliver taget under konkursbehandling med henblik på under konkursen at søge at gennemføre en virksomhedsoverdragelse, i stedet for at anvende rekonstruktionsreglerne og gennemføre en virksomhedsoverdragelse under dette system.
Mere specifikt går forskellen mellem virksomhedsoverdragelse i konkurs ctr. under rekonstruktion efter de hidtidige regler ud på følgende:
Efter gældende regler og Lønmodtagernes Garantifonds praksis er der mulighed for, at lade en erhverver af en virksomhed fra et konkursbo nøjes med at indtræde i de rettigheder og forpligtelser over for virksomhedens overdragne ansatte, der vedrører tiden efter konkursens indledning, dvs. således, at øvrige lønrelaterede krav fra før konkursens indledning ikke belaster køber, men i stedet dækkes af Lønmodtagernes Garantifond (der i sidste ende så anmelder det de har udbetalt som krav i konkursboet).
Efter de hidtidige regler har der ikke været ovenstående mulighed ved virksomhedsoverdragelse i forbindelse med en rekonstruktion, idet en køber af virksomheden således er nødt til at indtræde i alle rettigheder og forpligtelser over for virksomhedens ansatte, herunder også krav vedrørende tiden før indledningen af rekonstruktionen.
Efter de nye regler er der mulighed for, at gennemføre virksomhedsoverdragelse under en rekonstruktion således, at erhverver af virksomheden kun indtræder i lønmodtagerkrav for perioden efter rekonstruktionens indledning.
Med andre ord fjerner man med de nye regler førnævnte fordel ved virksomhedsoverdragelse i konkurs ctr. virksomhedsoverdragelse i rekonstruktion.
Dette er en væsentlig forbedring af retsstillingen for både den nødlidende virksomhed, de ansatte og de mulige købere af virksomheden.
Det bemærkes at lovændringerne for så vidt angår de ændrede regler om dækning fra Lønmodtagernes Garantifond, i skrivende stund endnu ikke er trådt i kraft. Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ikrafttrædelse må dog forventes at ske indenfor overskuelig fremtid.
Afslutningsvis
Med de nye regler er det at gennemføre en rekonstruktion efter rekonstruktionsreglerne utvivlsomt gjort mere smidigt.
Det må dog fortsat påregnes, at igangsættelse af rekonstruktion via rekonstruktionsreglerne er = igangsættelse af et forholdsvis ressourcekrævende ”apparat”.
Uanset de nye regler, bør den nødlidende virksomhed, der søger en løsning på virksomhedens insolvens således – som hidtil – afdække alternative muligheder for rekonstruktion uden for rekonstruktionsreglernes snævre system (herunder f.eks. muligheden for frivillige aftaler med kreditorerne), inden der skrides til indledning af en rekonstruktion efter rekonstruktionsreglerne.
Advokat Søren Hedegaard Frederiksen har omfattende erfaring med at finde løsninger for nødlidende virksomheder. Hvis du har spørgsmål på baggrund af nærværende artikel er du velkommen til at kontakte Søren på tlf. 61 22 26 58 / shf@kasusadvokater.dk
