Søren Hedegaard Frederiksen er klassisk erhvervsadvokat med et bredt fundament, der spænder fra generel kontraktret til retssager. Han har dog særlig erfaring inden for håndtering af nødlidende virksomheder, immaterialret og online-relaterede forhold, herunder f.eks. online-markedsret og GDPR. Søren Hedegaard Frederiksen er certificeret insolvensadvokat.
Det er Søren Hedegaard Frederiksens natur at være problemforebygger og problemløser. Han mener, at problemer så vidt muligt skal undgås, og han søger at opnå dette med velovervejede og gennemtænkte løsninger. Opstår konflikten alligevel, fokuserer han på konstruktivt at løse den med mindst mulig uro og ressourceforbrug for dig – både økonomisk og menneskeligt.
Søren Hedegaard Frederiksen tror på, at sager bør betragtes holistisk, og han er derfor opmærksom på andre relevante aspekter end kun det juridiske i sin rådgivning. Især tager han højde for det købmands- og forretningsmæssige hensyn.
Desuden har Søren Hedegaard Frederiksen stor erfaring med at håndtere nødlidende engagementer og pantesikkerheder for finansielle institutioner, og han er autoriseret auktionsleder ved Retten i Viborg og Retten i Horsens. Herudover er han medlem af bestyrelsen for Auktionslederforeningen i Danmark.
Torvet 1A
8600 Silkeborg
Tlf. +45 3360 3000
post@kasusadvokater.dk
CVR: 4058 4714
Kontoret har åbent mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og
fredag fra kl. 08.00-15.00. Telefonerne er åbne i samme tidsrum