Hvidvaskloven

Som advokater skal vi overholde Hvidvaskloven (Lovbekendtgørelse 2020-04-02 nr. 380 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme). Derfor skal vi i visse sager sikre os identiteten på vores kunder.

Hvilke sager er omfattet af loven

Din sag er omfattet af loven om hvidvask, hvis

  • du køber eller sælger din ejendom eller virksomhed
  • vi skal forvalte dine penge eller værdipapirer
  • der skal skaffes nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af din virksomhed
  • vi skal formidle finansiel transaktion eller transaktioner vedrørende fast ejendom.

Din sag er ikke omfattet af loven om hvidvask, hvis

  • du som privatperson har brug for rådgivning
  • du kører en retssag
  • vi administrerer din ejendom
  • du har brug for juridisk rådgivning, der ikke indeholder finansielle transaktioner eller rådgivning herom
  • din sag omhandler skat
  • det drejer sig om skifte af dødsboer, konkursboer eller rekonstruktion
  • det drejer sig om værgemål.

Hvilke legitimationsoplysninger skal vi have 

Er du privatperson, har vi brug for

  • pas og sundhedskort; alternativt kørekort og sundhedskort.

Repræsenterer du en virksomhed, har vi bl.a. brug for

  • udtræk fra CVR
  • ovennævnte oplysninger fra virksomhedens ejer, hvis denne ejer mere end 25% af virksomheden.

Har du fuldmagt for en anden, har vi brug for

  •  den reelle klients id-oplysninger
  •  dine id-oplysninger.